Menu Luk
Opstarten
+ -

1960 Tonny laver sit første band, men måtte slutte efter tragiske omstændigheder.....

 - et stort arbejde lå forude med udskiftning af hamonika til bas og trommer.

 

 

 

 

Læg mærke til at Show incl. dans var 4,00 kr - og kun dans kostede 3,00 kr.

1960
+ -

Tonny - 15 år starter, den yngstre trio, som Venstrebladet dengang skrev i en artiklel. Med sig havde Tonny sin skolekammerat og mangeårige ven Kurt Olsen, også 15 år på bas og unge Palle Holm Clausen, kun 14 år på trommer og den lidt ældre sangerinde Annie Jørgensen. Denne gruppe spillede til skolefester m.m., men fik en meget tragisk slutning, da Kurt en tidlig morgen i regn og rusk - slog sig selv ihjel ved at køre op bag i en lastbil på sin knallert på vej til arbejde . Det resulterede I at alt forståeligt blev lagt på køl et års tid, til man lige havde fundet sig selv igen.

Svend og Knud havde stoppet deres karriere i Mørkøv Gøglervogn hvor De havde været fast inventar sammen med deres søster siden de henholdsvis var 6 og 7 år. Harmonikaen blev gemt væk trommer og bas var nu de nye instrumenter. Man øvede sig og fandt hurtigt sammen med Tonny og en ny Tonny`s trio var født. Der gik ikke lang tid før man stod og spillede på restaurant hver aften og efter nogle måneder kom Bjarne til på sin guitar. Det holdt ellers hårdt, da han var fast mand i en andet band og var meget skeptisk for hvad fremtiden ville bringe. Men nu var man 4 mand og skiftede navn til El Tonnys efter inspiration fra alle de Italienske grupper der var i landet, men man havde også et godt øje til det svenske. Ligeledes var Dansk Musiker Forbund efter os og ville have os til optagelsesprøve - noget man havde den gang. Vi spillede nogle bundne opgaver og fik at vide, - at sådan stod der ikke i noderne, hvortil vi svarende - nej, men det vi spiller - det swinger - og så blev vi medlemmer af DMF og har været det lige siden - snart i 50 år.

Her har vi fået et meget fint skilt - og vores telefonnummer var Gislinge nr. 111

1965
+ -

Efter nogle lærerige år på Restaurant Royal i Holbæk, hvor vi spillede 6 dage om ugen, var det tid til at se sig lidt omkring. Efter aftale med ejerne af Royal fik vi fri hver Lørdag og det resulterede i at vi kunne komme rundt på hele Sjælland. Vi havde efterhånden oparbejdet en fantastisk rutine og kunne hele repertoiret på rygraden. Nu ville vi ud i verden for at se om vingerne kunne bære. Vi tog job i Bergen i Norge, hvor vi spillede ikke 5 timer dagligt men 9 timer dagligt - nemlig til koncert om eftermiddagen og senere til dans om aftenen. Her hørte vi en rengøringskone hver dag synge Lille Vackra Anna, som vi tog med hjem og salige Thøger Olesen fik det til Kære Lille Anna. Vi gik i studiet i Kvik og Skjolds lokaler i Nordhavnen i København og med gamle gode Albrechtsen som tekniker. Vi havde hyret Bertram Bech som var kapelmester på Phillips og som ekstra musiker fik vi  Peter Nygaard fra Theis/Nygaard til at spille basun. Ham kendte vi fra vores spillejob på Den Blå Ged, hvor Peter boede lige overfor og tit kom forbi med sin basun, når han ikke selv var ude på spillejob. Vi lavede tapen og der kom en producer forbi, som ville udgive hvad vi havde lavet, - han kunne åbenbart se og høre  det samme som vi kunne  i KÆRE LILLE ANNA.

Dette er et nyhedsbrev til landets grammofonforretninger ( 9,75 kr excl. moms )

 Og så gik det stærkt - det var en fantastisk fornemmelse og oplevelse - for os alle.

 

 

 

 

 

 

Beatles - Louis Armstrong - Tom Jones - Cliff Richard - Så ku`de lærer det !!!!!

1970
+ -

Optræden på alle landets Tivolier, havne,-og byfester samt indspilninger af nye grammofonplader, med stor succes. Dette førte til rejser til Sdr. Strømfjord og Thule Air Base på Grønland, hvor vi underholdte de amerikanske soldater og de danske civilarbejdere. Under en rejse til Thule Air Base tager Knud job på basen som Supervisor. Dette fører til at han erstattes en tid af Per Parbst. Per er med i et par år,- til Knud er hjemme igen i Dammark og alt bliver som det var i "gamle" dage - med nye grammofonindspilninger og en masse spillejobs.

En stor ære at have John Mogensen med - ham lærte vi meget af og han havde en fantastisk evne til at rette tekster til så de blev mundrette.  

1975
+ -

Tony`s er konstant på Dansktoppen med numre som Marina, Disco Polka, TV Star, I min Mors Gamle Hus o.m.fl. - der bliver også tid til at starte eget grammofonselskab samt studie og vi begynder nu at dele ud af vores store erfaring til mange af kollega`erne i branchen. Det bliver til indspilninger med Otto Brandenburg, John Mogensen, Daimi, Bamse, Vivi Bak bare for at nævne nogle få.`

Det var altid sjovt at følge en sang fra studiet og til pladen - og så ind til Jørgen Hjorting. 

Mogens Villadsen fik også en guldplade for 25.000 solgte LPér/MCér - Det er Mogens på  hug i billedet ved siden af Knud. Læg mærke til det flotte svaj i bukserne - var meget inn på den tid ca. 1977/78.

1980
+ -

Tony`s er utroligt meget hængt op med arbejde og dette resulterer i en form for stressperiode, hvor man bliver enige om at skrue helt ned for blusset et stykke tid. Svend tager sig af studiet. Knud tager sig af grammofonselskabet. Tonny spiller solo på Dragsholm Slot. Bjarne handler med biler.

Det er sjovt at denne store fest - igen er ved at kunne blive en tradition her 30 år efter.

1985
+ -

Man kører videre som aftalt, Svend og Knud er med Johnny Reimar i Mexico og optræde for danskere til VM i fodbold efter den store succes som Reimar fik med Halli Halli Hallo, som Svend og Knud lavede med ham. Senere blev det til Dorthe og Reimar med Sig mig hva`er du ude på og Danse i Måneskin med unge Trine Dyrholm. Senere Tid til lidt kærlighed med Snapshot - skrevet af Spise med Pricebrødrene. Samme år skrev Knud også Johnny B. Goode til Tonnys datter Charlotte "lulu". Tiden går og video`en melder sin ankomst og nye tiltag bliver gjort.

 

Folk var ellevilde efter Danmarks sejre i Mexico VM 86 -  når vi spillede Halli Halli Hallo... 

- her er vi ved en koncert i Mexico City - på et af hotellerne hvor Danskerne boede..    

Lulu - Jeg tror på Johnny B. Goode                 Trine & Moonlighters - Danse I Måneskin

1990
+ -

Caroline Wozniacki bliver født 11. Juli - Steen Bramsen dør den 13. Februar. Kim Schumacker den 12. Juni og Åge Stentoft den 8 Juli, - men alle har stadig for travt til at genoptage musikken.

1995
+ -

Man har stadig for travlt, men Østrig, Finland og Sverige bliver medlemmer af EU og Dean Martin dør 25. December.

2000
+ -

Man har stadig for travlt, men Brdr. Olsen vinder Melodi Grand Prix i Sverige, - Øresundsbroen åbner, Jens Jørgen Thorsen og Victor Borge dør, henholdvis 15. November og 23. December.

2005
+ -

Man har stadig for travlt. H.C. Andersen fylder 200 år og Lance Armstrong vinder sin 7. sejr i Tour De France og N.H.Ø.P - Niels Henning Ørsted Petersen dør en al for tidlig død.

2009
+ -

Svend`s søn Benni laver stor fest i Hørve -  PÅ HAT MED HØRVE - Benni mestre den store opgave at samle det gamle band igen og da folk erfarer at de gamle "havenisser" vil stå på scenen pinselørdag 2009 er samtlige billetter revet væk på rekordtid. En ny æra er skabt, da man nu går i studiet og indspiller et nyt nummer - SOMMER I DANMARK der indtager alle hitlisterne i Danmark og stort set som nummer 1 alle steder, hvilket resulterer i at man enedes om at starte op igen med flere forskellige jobs - og igen med succes. Man går i studiet og indspiller nye numre så man har nok til en jubilæums CD. Der er ligeledes taget beslutning om at udsende alle de gamle indspilninger i en ny forklædning her i jubilæumsåret.

Fra Asnæscentret en Lørdag formiddag - sommeren 2009 - August måned.

2010
+ -

Det er en kæmpe glæde for os alle sammen at vi her i efterårets karrierer kan udsende denne CD. som vi aldrig troede ville lykkes. Ligesom vi heller ikke havde troet at der ville være så stor en interesse for vores musik dels fra radiostationerne men også TV stationerne og ikke mindst fra alle vore loyale gamle fans og lyttere. Vi glæder meget til at komme rundt i landet og præsentere vores nye CD og møde alle vores trofaste nye og gamle fans. 

2015
+ -

De sidste 5 år er gået med at øve hver Onsdag fra kl. 12,00 – 18,00 i vores øvelokale
På Æblehøjgård i Skippinge. Derudover har vi været på TV en del gange med stor succes, dels i Esbjerg, Struer, Bornholm og Odense m.fl. i Syng med på Charlie med vores gamle ven som vært. Det har været en sjov og morsom oplevelse.

2020
+ -

Vi øver stadig hver Onsdag i Skippinge og havde en Onsdag besøg af Peter Steen fra
DR P5 i Næstved, hvor han var med på en lytter, for at udvælge nye numre til Dansk-
Toppen,- vi blev enige om at vi ville prøve med nummeret ” Væk med tårer, væk med savn” – som den første test til Dansktoppen ud af de 17 numre vi har indspillet til vores nye CD. De viste sig at det var rigtigt set, da den klarede sig fint igennem nogle uger. Dernæst blev ” 2 Mørke Øjne ” også den klarede sig fint og er flittigt spillet rundt i Landet.

2022
+ -

Nu udgiver vi en Instrumental CD – det har vi aldrig prøvet før. Tonny er blevet enig med sig selv om at holde en pause, hvor vi andre har lyst til at forsætte, så vi aftalte at lave en Guitar Cd med alle de numre som vi dels har spillet igennem årerne og som
har ligget og ventet på at vi tog fat i dem. Et projekt som vi selv er glade for og syntes
vi kan være bekendt.
PS! Det er utroligt hvad man kan lave i et øverum med den rigtige teknik og den rigtige
Tekniker og så en masse gå på mod fra os selv, til trods for at vi nærmer os en alder
Hvor der vilkårligt kommer nogle begrænsninger. Men vi har altid fra barns ben fået at vide : Man kan hvad man vil…..